stedsspecifik gadekunst

 

TUNNEL ART 4

(2019)

Michael Wisniewski (Danmark)

Tunnelmaleri mellem rytterbakken og skolen ved rønnebær allé, Vapnagård

På street art kunstneren Michael Wisniewskis tunnelmaleri svæver mælkebøttefrø som en hilsen til Vapnagårds 51 forskellige nationaliteter, der uanset baggrund kender blomsten, der vokser verden over. I en naturalistisk stil, hvor spraydåsens stil er forfinet, har kunstneren ”free style” forvandlet tunnelerne til en frodig oase, der viser den natur, vi deler lokalt og globalt. Måske har grafittien udviklet sig til et avanceret klimabudskab, der opfordrer til en fælles interesse for den natur, vi verden over må passe på. Maleriet blev indviet i forbindelse med Vapnagårds 50 års jubilæum.

Link til Michael Wisniewski

 

UNDER THE ROOF

(2018)

Rustam Qbic (Rusland)
Kunstværket findes på gavlen af Abildvængets Bibliotek


Gavlmaleriet blev skabt til bydelen Nordvest og baserede sig på den anerkendte kunstners indtryk af området. I en illustrativ, fortællende og poetisk stil, perfekt til gavlen på et bibliotek, malede Qubic natur og menneske så de smeltede sammen. Maleriet viser en ung mand der ér i en solsikkemark. Han er et hus. Over hovedet holder han en bog. Således integrerede Qbic den lokale befolknings glæde for naturen med sin egen grundfortælling. Kunstneren ser viden og refleksion som essentielt i en verden, hvor vi mennesker skal være med til at forandre vores verden til et bedre sted for både mennesker og natur.

Link til Rustam QBic              Interview med Rustam QBic

 

TIDENS TUNNEL

(2015)

Liqen (Spanien)
Kunstværket findes ved Blishøj i Vapnagård

Den anerkendte spanske gadekunstner Liqen udsmykkede betontunnelen mellem Blishøj og Multiparken.

Liqen er verdensberømt for sine kæmpe gavlmalerier, som han har udført over hele verden. Kunstneren henter sine motiver i naturen, han forfiner og stiliserer dem og blander street art med samtidskunst.   

Link til Liqen

 

TUNNEL ART 3

(2017)

Aaron Li-Hill (Canada)

No Title
Kunstværket findes ved Ponydalen, Vapnagård

Verdenskendte Aaron Li-Hill omdannede Vapnagårds historie til en kunstnerisk sort/hvid fortælling, der i et poetisk sprog fortæller om transformationen af stedet, både dets natur og samfund. Stedet og dets historie var vigtigt for både Aaron Li-Hill og Kunst og Byrum. Det var her, at Li-Hill fandt sin inspiration og her han skabte forbindelsen til stedets beboere. Tunnelmaleriet fortæller om den diversitet, der ligger til grund for stedet både dengang og nu og det beskriver, hvordan alting forandrer sig. ‪#‎vapnagaardtunnelproject‬.

Link til Aaron Li-Hill

 

SVINGELPORT OG SIMON SPIES
(2019)

Adry del Rocío (Mexico)

og Ruben Poncia (Holland)
Muralieret er på Simon Spies plads, Helsingør

 

Den internationalt anerkendte mexicanske street artist Adry del Rocío har i samarbejde med hollandske Ruben Poncia forvandlet en mindre bygning til en magisk fortælling om pladsens historie og udvikling. En gammel Simon Spies byder velkommen i sælsom blanding af fortidens Sundtoldsmarked og nutidens kræmmermarked. Med 3D-effekt puster Adry liv i historien om den gamle byport, Svingelporten, og det farvestrålende motiv og smyger sig rundt om bygningen og snyder os til at se på historien med nye øjne.

Link til Adry del Rocio

Link til Ruben Poncia

 

ON THE TRAIL OF HAMLET

(2016)

Kunstværkerne kan findes i Helsingørs gamle bydel

Kunstværkerne kan findes i Helsingørs gamle bydel ? Byen Helsingør er der, hvor Shakespeare valgte at iscenesætte Hamlets historie og i dag minder Kronborg os om tragedien. På kunstnernes vægmalerier på nogle af murene i Helsingørs gamle bydel udfolder tragedien sig foran publikum, mens de vandrer rundt i deres egen tid - som en bro mellem tid og sted. Værkerne består af alt fra Hamlets grav i en smal gyde, et sfærisk maleri af Hamlet på en husgavl til et lysende kranie.

 

BRUG AF PLADSEN
(2019)

Hands of Elsinore (Danmark)
Skulpturerne er på Simon Spies Plads, Helsingør

Tre bronzeskulpturer er på finurlig vis skabt af Anonym Kunstner, der håber at inspirere alle os, der færdes i Helsingør, til at nyde
pladsens skønne uderum. Med hynden som et gennemgående element opfordres vi til at bruge pladsen. Her er der plads til at fordybe os, nyde en bid mad, hygge med vores venner eller måske møde nye mennesker, der kan berige os med nye vinkler på tilværelsen.

Link til Hands of Elsinore 

 

LIVET I ØRESUND
(2014)

Ericailcane (Italien)

Bastardilla (Colombia)
Murmaleriet findes på hjørnet af Jernbanevej og Ankerbakken, Helsingør

 

Helsingør er omgivet af hav og den særlige natur, som Øresund udgør, inspirerede streetart-kunstnerne. Med pensler og malerruller spændt på lange stokke, malede de deres frie fortolkning af livet under havoverfladen. I deres egen poetiske stil blandede de realismen med fremtidshåb og havets myter. Mens kunstnerne researchede, læste de om nordisk mytologi og samarbejdede med Øresundsakvariet og dets biologer. Alle fisk, dyr og planter, som er gengivet på maleriet, findes i Øresund.

Link til Ericailcane

Link til Bastardilla

 

Miljømæssig street art 

Øresund Sea Bream

(2014)

Yodogawa Technique: Hideaki Shibata-Kazuya Matsunaga- Yuragi Wakiya

 

Den store fisk, som i 2015 rejste rundt i Øresundsregionen, blev skabt i Helsingør af den japanske kunstnergruppe Yodogawa Technique. Sammen med en flok frivillige byggede de i løbet af sommeren 2014 kæmpefisken af værdiløse efterladenskaber. Hvis man kigger nærmere efter, finder man hjulkapsler, benzindunke, havemøbler, en ski, en juletræsfod og masser af aflagt plasticlegetøj - noget endda med lyd i. Hideaki Shibata og Kazuya Matsunaga fra Yodogawa Technique fortalte i forbindelse med projektet: ”Vi laver kunst af det, folk ikke ønsker. Når du ser affaldet, tænker du på den historie, det fortæller, om den erindring og baggrund, det har” Øresund sea Bream på turne`.

Link til Yodogawa Technique

 

DRØMME I VAPNAGÅRD

(2017)

Ken Hermann (Danmark)


Kunstværkerne findes ved Hovmarken 7 Vapnagård

Et kunstværk som ”Drømme fra Vapnagård” formidler nogle varme portrætter af helt almindelige mennesker i en boligblok i dagens Danmark. Her kan man zoome ind på et menneske og den bolig, der er rammen for deres liv. Hver genstand i stuerne er samlet, gemt og symboliser det, som beboerne kommer fra, gerne vil, tænker på eller drømmer om. Nu kan alle nysgerrige besøge de 10 hjem og gå på opdagelse i fotografierne og forestille sig, hvem de er, de mennesker, der bor der: hvad er deres drømme, hvad interesserer dem, hvilket forhold har de til deres familie og hvorfor hænger der mon et verdenskort?  

Link til Ken Hermann

© 2017 Kunst & Byrum , Helsingør Kommune

kunstogbyrum@gmail.com

  • Facebook Social Icon