INTERVIEW MED RUSTAM QBIC

Elisabetta Saiu (kurator) og Heidi Johanne Engsig (projektmedarbejder):

 

Hvorfor murmalerier?
Rustam Qbic: Da jeg var barn og gik i skole drømte jeg om at male graffiti. Jeg havde talent for at male og jeg ville gerne være en del af subkulturen. Men da jeg begyndte på kunstskolen, blev jeg interesseret i at skabe værker med dybere meningslag og måske også male i en mere kunstnerisk stil. Murmaleriet er en god måde for mig at komme ud til et stort publikum, så jeg har holdt fast i dén del af graffitikulturen.
E&H: Der er flere elementer, der går igen i dine malerier. Du nævner selv bøger.
RQ: Ja, I det aktuelle maleri i Helsingør er bogen et tag. Det beskytter en dreng, der holder bogen over sit hoved. Jeg mener, vi bliver bedre til at beskytte os selv og hinanden, når vi læser bøger. Bøger kan blive din redningsplanke. Jeg synes, det er godt, hvis folk reflekterer over, hvad der er godt. At de læser bøger, lærer, tænker og er venlige overfor hinanden. Jeg har selv undervist i 6 år og det har måske påvirket mig. Jeg bruger ofte bøger som symboler i mine malerier.
E&H: Men også naturen er et element, der går igen. Ligesom mennesket i naturen også er det.
RQ: Ja, jeg er vokset op i lille landsby med naturen rundt om mig. Jeg tog ofte med min far til hans fødeby, hvor han fiskede og jeg malede. Det var nogle gode stunder. Jeg føler mig knyttet til naturen. Det er en del af min sjæl.

Det er nok også derfor, jeg foretrækker at male landskaber og natur i min kunst. Men det er ikke bare landskaber.

Jeg opfatter mennesket som en del af naturen og mener, at de har naturen i sig. Derfor blander de to ting sig tit i mine malerier. Det er en konversation mellem menneske og natur eller en diskussion om at leve sammen på den bedste måde.
E&H: Jeg har ofte set dig beskrevet som en surrealistisk kunstner. Kan du genkende dig selv i det?
RQ: Ja, generelt synes jeg det er svært at placere en moderne kunstner, men ja, når jeg blander et menneske med et hus eller et fuglebur er det et surrealistisk element. Men også symbolismen er en stor del af det jeg laver. Jeg bruger mange symboler i mine værker – elementer som er udtryk for noget andet.
   
E&H: Er der også elementer i din stil, som har et russisk islæt? 
RQ: Jeg er mere interesseret i at forklare det sted, jeg kommer til, og finde ud af, hvad der er særligt ved området. Da jeg kom til Danmark var jeg optaget af historien. Tidligere var der marker i det område, hvor jeg maler, og det vil jeg gerne vise i mit billede. Jeg går ofte rundt og kigger og får en fornemmelse af det lokale miljø, jeg skal male i. Nogle gange kan det være helt små detaljer, som jeg bliver inspireret af.

E&H: Oplever du dig begrænset i din kunst. Er der ting, du som russisk kunstner ikke kan beskrive?
RQ: Jeg arbejder ikke politisk, så på den måde er jeg fri til at udtrykke mig.

E&H: I dine malerier er der ofte huse i stedet for hoveder eller maver. Fungerer dørene som indgange til mennesket?
RQ: Ja, der er en adgang til ethvert menneskes sjæl og fra ethvert menneskes sjæl til omgivelserne, naturen. Jeg er inspireret af sufismen og værdien af at lære og lære fra sig. Viden er meget vigtig for mig; litteratur, kultur og undervisning – det er vigtigt at være et godt eksempel for den næste generation. Jeg tror ikke på revolution. Du ved ikke hvilken leder, der kommer ud af det. Du erstatter bare den ene bandit med den anden, som man siger i Ukraine. Men hvis du lærer et barn at forstå, hvad det vil sige at være et godt menneske, så kan det være at det barn bliver en god politiker.
At udbrede de gode budskaber, min religion og min opvækst er nok de tre ting, der primært afspejles i min kunst.

E&H: Du har jo en muslimsk baggrund og vi talte den anden dag om forbuddet mod at afbillede mennesker. 
RQ: Et levende menneske må man som muslim ikke afbillede alle vitale dele af. Derfor er mine figurer ofte med ryggen til, deres hoveder eller maver er erstattet af fuglebure, trapper, huse eller andre figurer. Men det er ikke kun derfor. Jeg kan godt lide, at de smelter sammen. På den måde leverer min religion en ramme, som passer til mit udtryk og min overbevisning om, at vi er en enhed. Dørene, trapperne osv. fungerer som åbninger til sjælen og fra sjælen til naturen. På mit nye maleri i Helsingør er indgangen et kolonihavevindue. En ung mand, en landmand, bærer en bog over hovedet som et tag, der beskytter ham. Taget er sammen med et hegn omkring en mark det, der udgør hans hjem, hans personlige rum, hans safe place.

E&H: Beskyttelse mod hvad?
RQ: Ethvert menneske indeholder muligheden for at handle godt eller skidt. Bogen symboliserer, at viden kan beskytte dig. Uvidende folk handler oftere uetisk. Jeg tror, at hvis vi vil ændre noget, skabe forandringer skal det ske ved at lære børn at blive bedre mennesker. Gode mennesker giver gode politikere.

E&H: Du er meget optaget af naturen i dit arbejde. Hvad tænker du om klimaforandringer?

Er det noget du er optaget af?
RQ: Ja, jeg tænker en del på det. Især på det aspekt, at vi er en del af naturen og at vi også påvirkes af klimaforandringer. Når f.eks. havene er forurenet af for meget plastik, får fiskene det ind i deres organisme. Når vi spiser fisken kommer vores ubetænksomhed tilbage til os – som en boomerang.

E&H: Nu har du været i Danmark i en uges tid. Er der noget særligt, som du har bemærket?
RQ: Jeg arbejder jo med at bruge det område, jeg er i, som en del af mit motiv. Så jeg observerer rigtigt meget, når jeg ankommer og jeg bruger tid på at danne mig et indtryk af området og menneskene. En af de ting, jeg har bemærket, er, at der er meget natur i og omkring byområdet. Når man laver en byggegrund, levner man plads til noget grønt. Det gør man ikke i Rusland. Alt bliver fjernet. Hvis man så alligevel 10 år efter vil have noget grønt, så anlægger man en park. Det har også slået mig, at skoven er tæt på og at der er stier i skovene, så folk gå rundt i den. I Rusland skal du skal tage en bus, hvis du vil besøge en park eller noget natur. Jeg synes, at natur virker beroligende på folk. Folk her i Danmark virker som om de er mere i harmoni med deres omgivelser. Mere i ro.